Hvis du under din varetægtsfængsling har brug for at tale med din forsvarer, skal du bede personalet om en samtale med din forsvarer. Du har altid ret til kontakt med din forsvarer og have uovervåget besøg af din forsvarer.
Du kan være pålagt besøgs- og brevkontrol, men det gælder ikke din forsvarer.
Du har altid mulighed for at bede os om at kontakte din familie, venner og kæreste, hvis du har besøgs- og brevkontrol.
Du har ret til et ugentligt besøg, og hvis du har kontrol på, vil der deltage en politibetjent, og der må ikke tales om sagens detaljer.
Vi er klar over den belastning, det er for dig at være varetægtsfængslet, og arbejder på at denne bliver så kort som muligt. Vil lægger pres på politiets efterforskning, og anklagemyndighedens behandling af sagen.